Storbyferie Wien
KLIK OG FIND EN BILLIG STORBYFERIE I WIEN

Rejser til Wien med Storbyferie.dk
Når du tager til Wien, tager du ikke bare til et andet land. Du tager til en anden tidsalder, men uden at miste alle storbylivets moderne aktiviteter og bekvemmeligheder. Storbyen Wien, der engang var centrum for Kejserdømmet, ligger i udkanten af Østrig - men Wien er bestemt stadig Europas centrum hvad angår kunst, kultur, arkitektur og forretningsliv. Her i Wien kan du på din storbyferie lytte til Mozart i Statsoperaen eller danse på hippe natklubber, du kan se på smukke 1800-talsmalerier eller livlig topmoderne kunst, du kan købe antikviteter eller sidste nye mode, og du kan komme rundt i byen i åben hestevogn eller med den moderne undergrundsbane. Tag på storbyferie i Wien og få to fantastiske verdener i én.
Her er nogle af de mange ting, du kan opleve på din rejse til Wien, uanset om du skal på en forlænget storbyweekend, en uges ferie eller blot en gennemrejse gennem Wien:
Mozart i Wien – det skal du opleve!
Når du er på storbyferie i Wien, er der ingen vej udenom Wienerklassikernes mester Wolfgang Amadeus Mozart. Selvom han blev født i Salzburg og først slog sig ned i Wien 9 år før sin død, har hans enorme produktivitet alligevel gjort ham synonym med storbyen Wien. Så sæt en dag af på din rejse til at opleve Mozart. Du skal starte med et besøg på museet Mozarthaus, hvor du kan se komponistens lejlighed samt fantastiske udstillinger om Mozart selv, hans musik og storbyen Wien på Mozarts tid. Bagefter kan du besøge Mozart-familliens gravsted på St. Marx kirkegård i Wiens forstad. Det perfekte punktum på en sådan dag kan du så sætte ved at høre Mozarts musik live – det er stort set altid muligt at finde ét af Mozarts værker i Wien, enten opført i Statsoperaen eller i én af de mange koncertsale.
Freud i Wien – det var mors skyld!
Mange mener, at Sigmund Freuds psykoanalyse mest af alt gik ud på at give Mor skylden. Men uanset hvem du skyder skylden på, er det en utrolig interessant oplevelse at besøge Sigmund Freud-museet på din storbyferie i Wien. Sigmund Freud-museet har hjemme i den bygning, hvor Freud boede og arbejdede i Wien fra 1891 til 1938, og giver dig et glimrende indblik i hans liv og virke. Museet er indrettet i samarbejde med Freuds datter Anne, og hendes gamle værelse er nu indrettet til udstillingslokale for moderne kunst. Desuden kan du i museets bibliotek, udover Freuds store bogsamling, opleve billeder og filmklip. Du vil uden tvivl finde et besøg på Sigmund Freud-museet meget lærerigt på din storbyferie til Wien, uanset om det er en ugelang ferie, en forlænget weekend eller blot en gennemrejse.
På kaffebar i Wien – mere end bare en kop kaffe
Det kan godt være, at du blot ser kaffe som en varm drik, der er nødvendig for at komme i gang om morgenen, men i Wien tager man kaffe dybt seriøst. De mange kaffebarer, som storbyen Wien er berømt for, er ikke caféer med larm af højrøstet snak og høj musik. Det er fredelige steder, der bruges til ro og fordybelse – det gør dem særligt attraktive på en storbyferie i Wien. Wienerne starter gerne dagen på kaffebar med en kop kaffe og en avis, men sidder der også gerne resten af dagen, og får kaffen suppleret med én af de mange fantastiske kager. Du SKAL besøge Wiens kaffebarer på din storbyferie – tag fx den måske mest berømte kaffebar Café Central.

Wien i børnehøjde
Wien bliver ofte opfattet som en kedelig, lidt stiv storby mest for voksne. Men intet kunne være mere forkert. Dine børn vil elske at komme på ferie i Wien og opleve alle de tilbud storbyen har specielt rettet mod børn – og du vil med garanti også finde det underholdende på storbyferien. Naturligvis er der masser af grønne parker i Wien med plads til fri leg og sport, zoologisk have og forlystelsesparker, men hvis vejret ikke er til udendørs aktivitet, kan du med børnene besøge Haus des Meers (akvarium), Sporvogsmuseet eller Dukke- og Legetøjsmuseet – eller ét af de mange andre børnevenlige museer. Og op til jul, vil julemarkedet på Rathaus få de små børneøjne til at stråle om kap med lyskæderne.
Oplev Wien i ferietempo
Wien har et virkelig omfattende og effektivt offentligt transportsystem af både busser, undergrund og sporvogne, men hvis du vil opgraderes til et højere niveau af stil og klasse på din storbyferie, kan du hyre en Wiener-Fiaker. En Wiener-Fiaker er en åben hestevogn med kusk (ofte iført bowlerhat), der fungerer som taxa og kan tage dig rundt i storbyen på din ferie. Så hvis du vil have en yderst afslappende transportform i ferietempo, hvor du samtidig oplever storbyen Wien på nærmeste hold, skal du gå til én af de tre holdepladser, Stephansplatz, Heldensplatz og Albertinaplatz, og hyre dig en Fiaker. Men husk at aftale prisen på forhånd – stil og klasse kommer ikke gratis, og selv en kort tur kan koste mange penge.
Hundertwasserhaus – elsk det eller had det
Det er ikke altid historiske monumenter, slotte eller museer, der er de største attraktioner på en storbyferie. En af de allerstørste turist-attraktioner i Wien er faktisk en kommunal boligblok. Dog ikke en helt almindelig boligblok, men det famøse Hundertwasserhaus. Huset Hundertwasserhaus blev bygget i midt-firserne som en protest mod den omsiggribende åndsforladte arkitektur, med vægt på skæve vinkler, ujævne overflader og kontroversielle materiale- og farvevalg. Lejlighederne i Hundertwasserhaus i Wien blev desuden forsynet med træer og buske, der vokser frit, f.eks. ind og ud gennem vinduerne, og Hundertwasserhaus’ beboere betaler skam husleje for dem – de er jo også beboere i lejlighederne. Så tag forbi Löwengasse/Kegelgasse på din storbyferie i Wien og se, hvordan arkitektur også kan gøres – du vil enten elske eller hade Hundertwasserhaus, ingen mellemvej.







d. 7. september 2006 kl. 14:47
Hej Storbyferie.dk,
Jeg synes personligt, at Wien er en smuk og hyggelig hovedstad, der er rig på historie og tradition, dvs. et oplagt mål for en storbyrejse, hvor man tager af sted et par med fly og bor på et godt og billigt hotel.
Wien er fyldt med stemningsfulde brostensgader med de fornemme, klassiske bygninger, der har inspireret store komponister som Beethoven og Mozart. Wien er i det hele taget Musikkens Hovedstad. Her har store navne som Beethoven, Strauss, Mozart og Mahler komponeret på liv og løs.
På en rejse til Wien med fly og hotel kan du i sæsonen overvære en opera i Statsoperaen. Hver sommer byder på flere forskellige festivaler med noget for enhver musiksmag, selvom tyngdepunktet ligger på det klassiske.
Prægtige wien byder også på et natteliv af international klasse med barer, diskoteker og små, hyggelige kroer, der er spredt rundt omkring i byen.
Alt i alt er Wien den perfekte storby til en forlænget weekend eller en almindelig weekendtur.
Vi ses i Wien
Bo
d. 15. juni 2007 kl. 13:10
Har selv været på ophold i Wien, der har en masse kultur og flotte bygninger. Den har en god atmosfære da den ikke er en kæmpe storby, og wienerne er et meget venligt og hjælpsomt folkefærd.
Der er masser at se for alle aldre.
d. 9. oktober 2008 kl. 08:49
Wien er en fantastisk by..
Her er smukt, rent og fredeligt..
Det er den by med flest grønne arealer i forhold til byens og indbyggertallets størrelse, så der er rig mulighed for at sidde og summe i en af byens utallige (og iøvrigt meget velplejede) parker..
Schönnbrunn er bestemt en udflugt værd - og har du ungerne med, så ligger zoo i forbindelse med slottet..
En tur langs Donau er altid en fornøjelse..
Det er nemt at finde rundt i byen, både til bens men også med metroen…
Der er ikke billigt i Wien, og mange ting man kan få, fås også herhjemme, men stemningen, arkitekturen og de smukke omgivelser gør byen til min “favorit-hovedstad”..
WIEN - ABSOLUT ET BESØG VÆRD
d. 1. januar 2009 kl. 18:11
3dage i Wien. Rundt med offentlige transport midler. På tur efter Theofilus Hansens mange bygninger .Parrlamentsbygningen, den restaurerede kirke i Fleischmarkt,rådhuset og ikke mindst børsen, hvor man i kælderen har indrettet en frokostrestaurant til hans minde. Den hedder slet Hansen og er absolut et besøg værd. Exclusiv men ikke dyrere end andre gode spisesteder.Det er en god ide at bestille bord. En stor oplevelse er også at gå igennem den fantastiske blomster butik, der fører ind til restauranten.