Storbyferie Madrid

FIND EN BILLIG STORBYFERIE I MADRID

Storbyferie Madrid

Lave priser på storbyferie i Madrid

Madrid kan beskrives som hele Spanien i én storby. Du får på den ene side det traditionelle, historiske Spanien med gamle, smukt dekorerede bygninger, flamenco, tapas og gademarkeder, men på den anden side også en topmoderne storby med højhuse i stål og glas, trendy musik, fusionskøkken og shoppingcentre med sidste nye mode. Det fantastiske ved en storbyferie i Madrid er, at de to sider ikke forstyrrer hinanden, de går hånd i hånd i fin harmoni. På din storbyferie i Madrid vil du hvor som helst og til hver en tid kunne finde noget, der interesserer og fascinerer dig.

Madrid har noget af verdens bedste gastronomi på de mange restauranter, verdens fineste kunstmuseum og én af de fineste og bedst bevarede historiske bykerner i Europa. Dette, lagt sammen med Madrids farverige historie og en fantastisk stemning, kan kun resultere i spændende og underholdende rejseoplevelser. Så pak guidebogen, kameraet og dine mest komfortable sko og kom af sted.

Her er nogle af de mange rejseoplevelser, du kan få i storbyen Madrid, uanset om du skal på en forlænget weekendrejse, en uges storbyferie eller blot passerer Madrid på gennemrejse:

Museo del Prado – kunst i verdensklasse

Prado Museet i Madrid siges at være én af de fineste kunstsamlinger i verden, og det skorter da heller ikke på mesterværker. Selvom det officielle Madrid i mange år havde ry for at være så hovne af stolthed over dette Prado Museet, at de ikke tog sig meget af de besøgende, er det blevet meget bedre nu. De forskellige samlinger på Museo del Prado inkluderer udover de spanske mestre (Goya og El Greco) også de klassiske mestre fra Italien (Botticelli og Caravaggio), Holland (Rubens og van Dyck) og Tyskland (Dürer og Grien) – for blot at nævne nogle stykker. Prado Museet er et fantastisk museum og uden tvivl en attraktion, du ikke må springe over på din weekendferie eller længere rejse til Madrid.

Storbyferie Madrid

Flamenco eller rock

Madrid er efterhånden et meget populært stop for de store rock- og popnavne, når de rejser rundt på internationale turneer. Så hold øje med medierne før din storbyferie i Madrid – du kan være heldig, at et af de store navne spiller, mens du er der. Ét af de mest populære spillesteder for amerikanske og engelske topnavne, såvel som spanske, er Aqualung, som ligger på Paseo del la Ermita. Er du til lidt af hvert rent stilmæssigt, vil det være en god idé at lægge vejen forbi den populære Bar Café del Foro, hvor der udover rock og pop også præsenteres jazz, salsa og fusion, såvel som kabaret, comedy og trylleshows. Den traditionelle spanske Flamenco kan stadig opleves rundt om i storbyen Madrid, f.eks. på Casa Patas i Calle Canizares, der dog er noget turistpræget, og på Candela i Calle del Olmo, der er mere autentisk.

Shopping i Madrid

Selvfølgelig kan du finde stormagasiner og de kendte butikskæder i Madrid, men hvis du vil shoppe mere ”spansk” på din storbyferie, bør du gå på et af de mange farverige markeder i storbyen. Hver søndag mellem ca. 10 og 15 kan du gå på det store marked, El Rastro, i og omkring Ribera de Curtidores. De lokale mennesker du møder i og omkring boderne er helt fantastiske. Fuencarral tilbyder, udover et noget alternativt gademarked, også på de mest cool og avantgarde forretninger, caféer og natklubber - i høj grad takket være det homoseksuelle miljø, der er rykket ind de sidste år.

Er du til bøger, skal du besøge det udendørs bogmarked i Cuesta på din storbyrejse i Madrid – det ligger tæt på Museo del Prado. I den helt anden ende af markedsskalaen ligger El Corte Inglés. Det er det ultimative stormagasin fordelt på adskillige adresser i byen Madrids svar på Harrod’s i London.

Tapas i La Latina

Madrids mange restauranter byder på alle slags køkkener fra det traditionelle spanske landkøkken til det moderne fusionskøkken. Men intet er vel mere spansk end tapas, så det bør du prøve på din storbyferie til Madrid. Der hvor du finder det største udbud af tapas-barer er i den gamle bydel La Latina. Men undgå det temmelig turistede Plaza Mayor og gå i stedet til de mindre befolkede barer i Cava Baja og Cuchilleros. En alternativ mulighed på din storbyferie er Madrid-institutionen Lhardy, der er i den dyre ende, men byder på fantastisk tapas og (efter sigende) byens bedste gazpacho. Mange af de tidligere omtalte spillesteder byder desuden også på udmærket tapas.

Parque del Retiro - et grønt pusterum

Hvor lækkert det end er at være på storbyferie, så trænger du indimellem til at komme lidt væk fra det hektiske trummerum og trække stikket ud i et par timer. Og det er her Madrids skønne parker kommer ind i billedet. Den største og mest populære i Madrid hedder Parque del Retiro, eller blot El Retiro. Det er en meget smuk park, der især forår og efterår står i et fantastisk farveflor. I midten af parken ligger en sø, hvor du kan leje en robåd og cirkle lidt rundt – altid et hit, hvis du har børn med – eller du kan blot sidde på kanten og nyde udsigten til Alfonso XII’s monumentet.

Rundt om søen i Parque del Retiro bliver der det meste af året opført dukketeater for de mindste og der er altid musikalsk underholdning fra de mange gademusikanter. Tag en rolig slentretur rundt i Parque del Retiro på din storbyferie til Madrid og nyd de unge på roller blades og de ældre mænd, der spiller petanque, eller sæt dig ved en af de udendørs barer og nyd en kold øl. Er vejret til at gå indendørs, er der kunstgallerier i det imponerende Krystalpalads, Palacio de Velázquez og Casa de Vacas.

madrid-retiro.jpg

Plaza Mayor i Madrid

Madrids mest berømte plads, Plaza Mayor, er et sikkert stop på alle storbyens sightseeingture, så selvfølgelig skal du også se den på din storbyrejse. Den 11.000 m2 store plads har gennem sin 400-årige historie lagt brosten til både markeder, tyrefægtning, henrettelser og koncerter, og i dag fungerer Plaza Mayor som skueplads for forskellige kulturelle events. Men i hverdagen er den samlingssted for turister og lokale, der vil shoppe i de små forretninger i arkaderne rundt om pladsen, eller blot sidde på én af caféerne og se verden passere forbi. Og mens du sidder der på Plaza Mayor og nyder din storbyferie i Madrid, så kig op på bygningerne omkring pladsen. De har ikke blot nogle fantastiske fresco-udsmykninger, men også et utal af balkoner – antallet ligger et sted mellem 250 og 300, men tæl selv efter for at få det nøjagtige tal.

KLIK OG FIND EN BILLIG STORBYFERIE I MADRID

Del og nyd:
Disse ikoner linker til sociale bookmarking tjenester, hvor internetbrugere kan dele og opdage nye hjemmesider.
  • del.icio.us
  • Technorati
  • Digg
  • StumbleUpon

Her er en anbefaling til Madrid

  1. Anders, Gørlev skrev:

    Jeg har lige været i Madrid, og jeg havde en rigtig god tur. Jeg er en person der skal se alle seværdighederne, og Madrid skuffer ikke på den front. Hele byen er aktiv fra morgen til aften, og man mærker virkelig at man er i en storby. Spanierne er meget hjælpsomme og stolte af at vise deres by frem. Jeg havde en god og positiv tur og kunne godt tænke mig at komme tilbage en dag.

    Fra Anders

Skriv en anbefaling til Madrid

Læs mere om storbyferie i Madrid her:

Andet der kunne inspirere:


Om Storbyferie.dk · Føj Storbyferie.dk til foretrukne · link til Storbyferie.dk
Fly og hotel
Fly
Hotel
Billeje


Storbyferie.dk
rejser med fly og hotel