Storbyferie London
SØG EN BILLIG STORBYFERIE I LONDON
Se film om seværdighederne i London
Oplev London på en billig storbyferie
Efter bare få dage på storbyferie i London, er du helt opdateret med de sidste nye trends indenfor både mode, design, musik og kunst. For London er toneangivende på alle områder, og respekteres som sådan rundt om i hele verden. Men det er ikke kun alt det nye, der bør trække dig til storbyen London. Din weekendferie eller rejse til London bør også gå til et par af storbyens overvældende museer, som på levende vis illustrere Londons historie og giver dig et anderledes perspektiv på det moderne gadebillede.

London er mere end bare England
For London er mere end bare England. Det er en multietnisk storby i international klasse, der byder på indbyggere fra stort set alle lande i verden. Indbyggerne i London har alle i større eller mindre grad sat deres præg på byen - visse bydele er stærkt markerede af de tilkomne beboere, fx inderne og bengalerne i Brick Lane (Banglatown), kineserne i Chinatown og araberne omkring Edgware Road. London er uden tvivl en international smeltekedel, men storbyen er dog stadig først og fremmest Engelsk med stor E – og det er indbyggerne stolte af. Her er nogle af de ting, du bare SKAL opleve på din forlængede weekend, ferie eller gennemrejse gennem London:

London Eye - det nye vartegn for storbyen London
Kan man regne med, at lange køer ved en attraktion er ensbetydende med kvalitet? Nej, ikke altid, men når det gælder London Eye, er det al ventetid værd. Det høje pariserhjul i Jubilee Park midt i storbyen fører dig langsomt 135 meter op over London, hvorfra du ikke blot kan se hele byen, men – i klart vejr – hele 40 km væk! Turen rundt med London Eye tager 30 min, og undervejs har du mulighed for både at tage fantastiske billeder, få overblik over byen og måske endda nyde godt af London Eye’s tilbud om en champagnetur, der udover et glas Laurent-Perrier champagne også inkluderer ”priority boarding”. Rejser du med en gruppe på max 25 personer, kan I supplere champagnen med jeres egen private kabine i London Eye – en fantastisk oplevelse ved solnedgangstid.
Oplev 2. verdenskrig i London
Med Londons mange museer, kan det være svært at beslutte, hvilke man skal bruge tid på, og hvilke der kan vente til en anden god ferie eller weekend i storbyen. Men ét af de museer du ganske enkelt MÅ besøge på din rejse, er Cabinet War Rooms i Clive Steps i King Charles Street. Disse lokaler under storbyens jord var stedet, hvor Krigskabinettet holdt til under 2. verdenskrig og i nogenlunde fred for tyskernes bombardementer af London regerede England og styrede krigens gang. Museet viser på ualmindelig realistisk måde, hvad der foregik her i London, og hvis du låner en audio-guide ved indgangen får du alle detaljerne med samt brudstykker fra f.eks. Churchills taler, telefonsamtaler og andre autentiske optagelser. Museets butik har et stort udvalg af spændende bøger og gaveartikler fra 2. verdenskrig.
Londons storbyliv - efter mørkets frembrud
Hvis ikke dagens sightseeing i storbyens gader lægger dig til sengs alt for tidligt, kan du i London finde et rigt udvalg af aktiviteter efter mørkets frembrud. I West End bugner teatrene af alle former for forestillinger og Leicester Square byder på de store præmierefilm. Natklubberne ligger jævnt fordelt over det meste af storbyen, men Soho og West End er de mest sikre steder at stile mod på din ferie eller weekendtur til London. Vil du derimod prøve noget, der er knap så ”main stream”, kan det anbefales at prøve en af Londons mange udendørs ’open air’ teatre, der dukker op i sommermånederne, eller en ægte Shakespeare forestilling i the Globe i Southwark. Endelig kan du også vælge en af Londons mange pubber. Her er hyggelig stemning, masser af lager og lukkeloven gør, at du er sikker på at komme hjem i seng inden midnat.
5 o’clock tea - London style
Du kan ikke holde forlænget weekend eller ferie i London, uden at prøve en ægte High Tea. Når den laves rigtig kan den nemt erstatte en frokost, og i visse tilfælde også middagen. Den ægte vare fås først og fremmest på de finere London-hoteller som Savoy’s Thames Foyer, Ritz’s Palm Court og Claridge’s The Foyer, men også St. James’s Restaurant i Fortnum; Mason og The Orangery på Kensington Palace byder på mere end hæderlige versioner. Udover te, består 5 o’clock tea i London af små finger sandwiches, som regel med agurk og laks, scones med clotted cream og jordbærsyltetøj samt diverse tørkager. Men ofte vil du derudover få serveret flødekager, wienerbrød og et bredt udvalg af brød. Sæt tid af og nyd denne London-specialitet i fulde drag, men bestil gerne bord på forhånd.
Shopping på din storbyferie i London
Hvis du skal på shopping i London – og det skal du da – vil det være naturligt at søge direkte til Oxford Street midt i storbyen, hvor alle de store forretningerne og stormagasiner indbyder til den store shopping-tur. Men der er ikke meget charme over denne del af London. Hvis du vil bruge din weekend eller ferie i London optimalt, så tag hellere The Tube til Covent Garden og gå på opdagelses-shopping i de små hyggelige gader og i selve Covent Garden Market. Du vil finde de samme varer her, som du kan finde på shopping i Oxford Street, men det er så meget mere charmerende her. Long Acre har en del mærkevare- og kædeforretninger, Neal Yard har et kæmpe udvalg af økologiske butikker og Markedshallerne byder på alle former for brugskunst, gaver og tingeltangel. Så tag en shopping-dag med mindeværdige oplevelser i Londons fede kvarterer i stedet for en stressende dag i Oxford Street, der dræner dig totalt på din rejse.

Sightseeing i London på din egen måde
Der er mange, der finder det rædselsvækkende, at skulle sidde klemt sammen i Londons sightseeing-busser, mens en guide kliché-fuldt fortæller om seværdighederne undervejs. Hører du til dem, er her måske et alternativ. Flere steder på nettet kan du downloade guides til Londons seværdigheder, som du så kan lægge på din MP3-afspiller og helt på egen hånd og i eget tempo bevæge dig rundt i storbyen med din egen private guide i hovedtelefonerne. Prøv f.eks. Londingo, hvor du både kan finde guides for Londons seværdigheder, forskellige gåture rundt i storbyen og anvendelige bykort. På den måde personliggør du din weekend, ferie eller rejse til London og får det maksimale udbytte med hjem.








d. 26. september 2006 kl. 10:23
Hej storbyferie.dk og alle jer andre der er vilde med en weekendtur eller miniferie i London!
Trods hård konkurrence fra alverdens storbyer er London stadig nummer et på min liste. Er du fx til musik og teater på din weekendtur, kan du i London opleve de mange fascinerende musicals lang tid før, de kommer til Danmark. Og med de store berømte stjerner.
Vil du hellere på shopping på din weekendtur til London – eller måske begge dele – tilbyder London alt, hvad dit hjerte begærer. Fra små ydmyge butikker af alverdens slags tilstore, berømte varehuse og stormagasiner. Tænk blot på Harrods, Debenhams, Ewans osv.
Samtidig byder London på et væld af seværdigheder – så mange, at I aldrig når det hele. Selv ikke på 5 miniferie i London: Tower of London, British Museum, Victoria & Albert Museum.
Intet er mere engelsk end en god og hyggelig pub – og der er heldigvis mange af dem, så du kan nå at slukke tørsten på din forlænget weekend i London. Gode og spændende restauranter tilbyder mad fra de mest eksotiske steder i verden. London er altid god for en oplevelse. London bli-ver du aldrig færdig med.
Kram Maj Britt
d. 27. september 2006 kl. 11:34
Hej,
Jeg har altid godt kunne tænke mig at rejse på en weekend eller en miniferie til London. Mit største problem lige nu er nok valg af årstid for min rejse. Er der nogen som kan foreslå mig et godt tidspunkt for en rejse til London?
Skal det være en efterårsferie, vinterferie, forårsferie, pinseferie, sommerferie, påskeferie eller måske til nytår eller jul?
Hvor mange dage skal jeg rejse? 2 dage eller 3 dage, en forlænget weekend tur eller en hel uge?
Håber meget at høre fra nogen som kan anbefale mig den rigtige årstid at rejse til London på
Tak for hjælpen.
Klavs
d. 5. oktober 2006 kl. 15:50
Hej Klavs,
Jeg synes, du bare skal tage af sted på en weekendtur eller en forlænget weekend til London, når det passer dig. Mig og min mand har selv været på weekend i London flere gange på næsten alle tidspunkter af året.
Jeg synes, at en weekendtur til London er en charmerende oplevelse på alle tider af året, og ofte kan du få en billigere rejse, hvis du bare bestiller fly og hotell i god tid.
God weekendtur til London.
kh
Solvej
d. 8. november 2006 kl. 13:36
Ingen kan rejse til London uden at se en god koncert med et band man godt kan lide især hvis man er ung af sind som jeg er, spise på en af de mange mange resturanter, hvor de etniske må siges at være mest fordelaktige, hvis man ikke har alt for mange lommepenge med.
Og mange mange traveture kan varmt anbefales, der er nok at se og opleve alle vegne i London og giv dig endelig tid til at tale med tilfældige mennesker du møder på din vej gennen den enorme pulserende metropol. Englændere er imødekommede og fantastisk søde interessante, farverige, morsomme og festlige. London er Mekka for enhver, der vil rejse. Kort sagt vil du opleve alt der eksisterer i verden, så tag først og altid til London . Du vil aldrig behøve andre byer -LONDON ER STEDET, tro mig, jeg ved det … Kys fra baby til jer alle …
d. 14. november 2006 kl. 10:37
Hej alle,
Jeg har inviteret min kæreste Lars på en weekendtur til London - sådan en romantisk miniferie har jeg tænkt, hvor vi bare skal være sammen og hygge os rigtig godt.
Jeg har dog aldrig holdt en forlænget weekend i London før, så jeg tænkte om noget kan anbefale hvad vi absolut SKAL se i London, når vi nu kommer derover - både af seværdigheder, men også evt. en god romantisk restaurant?
Tak for hjælpen
Heidi
d. 26. februar 2007 kl. 12:21
Restaurantanmeldelse skrevet Team Danmarks FCs restaurantklub i London
Fransk
Dans Le Noir
30 -31 Clerkenwell Green, Clerkenwell, London EC1R 0DU
Telefon 020 7253 1100
Website danslenoir.com
Gennemsnitspris inkl. drikkevarer £40.00
I en kælder sort som kul…
Torsdag d 4. maj var vi fire modige piger der tog på restaurant besøg i London og det gjorde vi på restaurant Dans le Noir - i mørket.
Dans le Noir ligger på Clerkenwell Green, i nærheden af Farringdon tube station, og den er sort som ind i h…… Vi mødtes kl 19:00 for at få en drink, samle mod og bestille vores menu. Kl 19:30 kom vores guide, iført solbriller og blanke, tomme øjne og bad os ligge vores tasker i de aflåste bokse i baren, sammen med vores ure, mobiler og andet værdifuld og oplysende tilbehør. Hvad han ikke vidste var at vi allerede havde aflåst vores bagage - han var nemlig blind.
Det var med bankende hjerte og svedige hænder, at vi lagde hånden på hinandens skuldre og lod os føre ind i mørket. Når jeg siger mørkt, så er det ikke bare mørkt - det er det mørkeste jeg nogensinde har set.
Glem natten på savanen hvor stjernerne oplyser himlen, glem alt om Oxford street ved midnat med alle butikkernes udstillingslys, Ja, glem alt om køreturen hjem fra Billund lufthavn, ude på landevejene klokken 4 om morgenen. Det her sted - det er mørkt. Det var faktisk så mørkt at man begyndte at se rødt (videnskabelig forklaring siger mig, at det er blodet der pumper hurtigt for at forstoerke synsevnen).
Da vi først blev sat til bords, fik serveret vores vin og brødkurven kom på bordet var vi ikke stille to minutter. Stilheden var dræbende og ensom.
Ikke at kunne se hvad du spiser er svært i form af brugen af bestik, men også smagen er ændret. Maden var rigtig god, og vi formåede alle at spise lidt eller meget (det får vi nok aldrig at vide).
Ikke at kunne se hvad der er på tallerkenen er interessant i form af hvor meget du spiser. Vi ved ikke hvor meget vi spiste, men da man følte sig mæt og udmattet af alle de forsøg på at få noget på gaflen, så stoppede man bare.
Jeg vil på det stærkeste anbefale DIG at gå derind og spise, prøv det som en date, prøv det som et eksperiment, det er alle pengene værd. Tænk på alle de historier du kan sige højt når ingen kan se dig rødme, tænk på al den sjov når du kan beskylde side-manden for at prutte, og hvem bliver beskyldt for spise hurtigt, vaere grådig eller kræsen når ingen kan se.
Oplevelsen på Dans le Noir handlede ikke kun om mad, men om at forstå hvad det vil sige at være blind. Jeg tror vi alle gik derfra udmattede af indtryk, mætte af maden og tilfredse med at have prøvet noget der er helt anderledes. Det gik op for mig at dette var en af de oplevleser i livet du skal huske.
Dans le Noir i London får 4 kokkehuer. Maden var god, tjeneren fantastisk og oplevelsen unik.
d. 26. februar 2007 kl. 14:38
Britisk
The Easton
22 Easton Street, Farringdon, London WC1X 0DS
Telefon 0871 0757 288
Website theeaston.co.uk
Gennemsnitspris inkl. drikkevarer £20.00
Bekendelser fra en restaurant-klub medlems dagbog
Nu er restaurant klubben helt oppe at køre, vi har haft vores projekt-start-fest og i søndags var vi på vores første restaurant; The Easton.
Vi var 10 friske danskere der med eller uden tømmermænd mødte op for at få en god gammeldags Sunday roast. Vi skulle have mødtes kl 14:30, men The Easton er en godt gemt skat og efter mindre forsinkelser fandt vi alle frem.
Pubben som tidligere har huset gangstere og strip dansere, forbyder i dag al dans på gulvet! i følge et skilt hængende i baren… men betyder det så at vi må danse på borderne?
Dekoreret med retro tapet fra 60′erne, røde sofaer, pejs og glasspejle og med store vinduer virker pubben både hyggelig og lys, den har charmen som de gode east london pubs. Det var bestemt blandede folk der var der, de lokale og trendy unge arkitekter, familien med små børn og så var der os.
Tjenerne virkede som havde de fået flere drinks end os andre dagen før for det tog tre forsøg og få en tjener til at tage vores bestilling. Vi blev svært skuffede da vi fik at vide der ikke var mere dessert, og vi fik lange næser da den ene tjener satte sig ved et bord ved siden af vores for at spise hans desert… Men øllet var koldt, og efter et rigtig godt måltid tog vi videre på en anden pub for at se fodbold kampen Chelsea - Liverpool.
Alt I alt en hyggelig eftermiddag der blev brugt i godt selskab med søde folk og gode snakke.
Restaurantanmeldelse skrevet Team Danmarks FCs restaurantklub i London.
d. 25. oktober 2007 kl. 17:17
HEJ
Jeg har lige boet på et meget centralt liggende hotel, gå afstand til de fleste af de store seværdigheder. Jeg boede der en uge, det var både nok pga alt det der sker hele tiden, og samtidig kunne jeg have brugt meget mere tid. Jeg bliver aldrig færdig med London, for der er så meget historie og kultur af alle slags, så det er umuligt at nå det hele, ikke på en uge. Jeg var første gang derovre på en musical-weekend, og denne gang var jeg også inde og se en musical. Da jeg rejste alene, havde jeg booket mig ind på nogle forskellige ture, og det var rigtig godt. Jeg fik en masse baggrundsviden, om London/Engalnd. ( Jeg var på tur nord for London ). Og så havde jeg mine egne små ture rundt i byen. Nogle råd fra mig er, tag nogle rigitg gode sko på, lad være med at tænke på hvor smart du ser ud. For der bliver sgu gået rigtig meget, og man kan få rigtig meget ømme “fusser”. Du kan med fordel booke billetter hjemmefra, uanset om det er teater/musical billetter, tour (premium) billetter, de er rigtig gode. Det er måske lidt dyrt, men det betyder jeg er bedre “klædt på” næste gang jeg skal der over. Jeg syntes det er ligemeget hvilken tid på året man vil til London på, i hvert til fald vejrmæssigt. Det er meget lunt i London/sydengland, og der regner ikke mere end det gør i Danmark. Har lige været der her i Oktober, rigitg godt, og skal afsted igen i April, med en afstikker til Paris. Glæder mig allerede.
d. 20. januar 2008 kl. 16:36
kan man ikke rejse som 17 årig?
d. 11. marts 2008 kl. 13:27
Hej
Jeg har gennem længere tid godt kunnet tænke mig at se London, men det har været lidt besværligt at få vennerne med p.gr.a. ferie eller andre planer. Jeg vil derfor høre om nogen kender til arrangerede grupperejser, evt. med rejseleder man kan koble sig på. Jeg spørger da jeg har ikke kunnet finde noget på nettet om det.