Storbyferie Lissabon

FIND EN BILLIG STORBYFERIE I LISSABON

Se film om seværdighederne i Lissabon


Lissabon overrasker

Lissabon er en lidt overset destination for storbyferie. Det er synd, for Lissabon er hverken ringere, dyrere eller længere væk, end alle de populære rejsemål. Tilmed er beboerne i Lissabon endda vældig glade for turister, og gør meget for, at du skal få en mindeværdig oplevelse. Her er både imponerende museer, historiske bygningsværker, kunst og smukke omgivelser; her er shopping, underholdning, restauranter og natklubber – kort sagt alt det en storby skal tilbyde.

Det særlige ved Lissabon er, at du det meste af året kan smide en lille badeferie oveni hatten som ekstra bonus. Samtidig er Lissabon så tæt på Danmark, at det både pris- og tidsmæssigt kan overkommes som en forlænget weekend. Kombinationen af storbyferie og badeferie gør Lissabon til noget ganske særligt som destination for både weekendrejser og længere ferier. Så gør både dig selv og Lissabon en tjeneste – book din næste storbyferie i Portugals hovedstad.

Storbyferie Lissabon

Her er nogle af de mange ting, du kan opleve på din rejse til Lissabon, uanset om du skal på en forlænget storbyweekend eller kulturrejse, eller trænger til lidt oplevelser på din badeferie:

En tur i det grønne – midt i Lissabon!

Lige nord for Bairro Alto ligger Lissabon’s botaniske have Jardim Botanico. Den blev etableret i slutningen af 1800-tallet og har i dag en uhyre omfattende samling af træer og planter fra hele verden. Jardim Botanico i Lissabon er både historisk og videnskabeligt interessant, men først og fremmest er den et vidunderligt område at slappe af i på en storbyferie. Til trods for, at haven er omgivet af storby, hører du ikke en andet her end fuglekvidder. Sæt lidt tid af på din rejse til blot at gå rundt og nyde det smukke syn af planter og træer fra vidt forskellige klimaer i smuk harmoni, tag madkurv med og nyd frokosten i græsset i denne charmerende have midt i Lissabon.

Storbyferie Lissabon

Sightseeing - kloster, kunst og præsidentbolig

Mange af Lissabons attraktioner ligger i bydelen Bélem (udtales b’læng på portugisisk), der ligger ved floden Tejo’s udmunding få kilometer fra storbyens centrum. Det er svært at nå alle attraktionerne på én ferie, men her er nogle af dem du bare SKAL se på din rejse:
Torre de Bélem er et elegant tårn helt ude ved vandet, som har en spændende og varieret historie og en meget smuk udsigt fra toppen.
Jerónimus-klostret og Bélem Kulturcenter er også et must - sidstnævnte er hjemsted for den desværre lidt overset Barado-samling med moderne kunst.
• Præsidentpaladset, der tidligere fungerede som kongeligt palads.

Oplev Bairro Alto på din storbyferie i Lissabon

Lissabon, Rio de Janeiro eller San Francisco?

Når du går og nyder udsigten ved floden Tejo midt i Lissabon på din storbyferie, kan du pludselig få en fornemmelse af deja vu. Det er ikke så underligt. Ved bredden af Tejo i Lissabon downtown står en stor Kristus-statue Cristo Rei inspireret af den, du kan finde i Rio de Janeiro, Brasilien. Det kan anbefales at spendere de €4, det koster at tage elevatoren op til toppen – udsigten over storbyen Lissabon er helt fantastisk. Et godt sted at få dig et overblik på din ferie i Lissabon. Ved siden af Cristo Rei-statuen forbindes Setubal-halvøen med Lissabon af Ponte 25 de Abril, og det kan ikke skjules, at den er tegnet af arkitekten bag Golden Gate Bridge i San Francisco. Lidt længere oppe af floden ligger pudsigt nok bydelen São Francisco.

Storbyferie Lissabon

Shopping i Lissabon

Når du på din storbyferie i Lissabon har fået nok af museer, historiske bygninger og smukke udsigter, er det rart at kunne ty til den sikre kur - shopping. Der er fantastiske muligheder for shopping i Portugals hovedstad. I bydelen Chiado finder du eksklusive butikker fordelt i de historiske gader – et smukt, kulturelt og afslappende område af Lissabon at shoppe i på din ferie. De mere mainstream forretningskæder og souvenirbutikker skal du til bydelen Baixa efter. Det er Lissabons bedste shoppingdistrikt, og især gågaden Rua Augusta kan holde dig beskæftiget i timevis på din ferie.

Vær opmærksom på, at forretningerne åbner ved 10-tiden, holder lukket et par timer omkring frokost og lukker tidligt om aftenen…! Har du ikke fået tilfredsstillet shopping-lysten, må du ty til stærkere medicin – Shopping Malls. Dem er der mange af i Lissabon, f.eks. Colombo (Metrostation: Colegio Militar/Luz) eller Vasco da Gama (Metrostation: Oriente) – og så har de oven i købet åbent i frokostpausen og om søndagen.

Storbyferie Lissabon

Storbyferie og badeferie på samme tid

Bliver Lissabon downtown for varm for dig på din storbyferie, er der heldigvis ikke langt til et dyp i Atlanterhavet – og det gør storbyferie i Lissabon til noget ganske unikt. Der er en meget eftertragtet strand 25 km fra Lissabon i byen Cascais med en 3 km lang strandpromenade med hyggelige caféer. Mindre overrendt og mere idyllisk er den 10 km lange kyststrækning Costa da Caparica på den anden side af Tejo-floden. Her finder du fine, hvide børnevenlige sandstrande, hvor du kan bade, surfe eller blot nyde solen i klitterne på din storbyferie til Lissabon. Stranden længst mod nord har livreddere og masser af aktiviteter for både børn og voksne, men jo længere du kommer sydpå, jo mindre besøgte er strandene, og der er rig mulighed for at finde fred og ro midt i storbyferien.

Der kører et lille strandtog langs kysten med masser af stop undervejs, så du ikke behøver slæbe tæpper og oppustede badedyr alle 10 km. For at komme til Costa da Caparica på din ferie i Lissabon kan du hele året rundt tage færgen fra Praça do Comércio til Cacilhas og derfra bussen til Caparica. Selve byen Caparica er en meget hyggelig tidligere fiskerby, og du kan stadig nyde frokost og middag i de mange gode fiskerestauranter – en dejlig afveksling på en storbyferie til Lissabon.

Med sporvogn til Bairro Alto – nat og dag

Bydelen Bairro Alto (højtliggende by) er stedet hvor det sker på din ferie i Lissabon efter mørkets frembrud. Det er storbyens gå-i-byen-sted nummer ét, så uanset om du blot skal finde en restaurant til et lækkert aftensmåltid, eller ”clubbe” til den lyse morgen, så er det bare med at komme op ad bakken. Som navnet siger, ligger byen op ad bakke, men det er ikke udelukkende en ulempe. Det giver dig nemlig muligheden for at køre derop med Glória - nærmere bestemt Elevador da Glória, der er en tovtrukken sporvogn, der tager slæbet på den korte, men skønne opstigning.

Rabat i Lissabon

Lissabon har adskillige tilbud til ferieturister, der gerne vil spare lidt penge på ferien. Køb et Lisboa Card og få ubegrænset offentlig transport i Lissabon, gratis adgang til mange af storbyens museer og attraktioner samt rabat på restauranter og butikker. Lisbon Shopping Card, der fås på Lissabons turistkontorer, giver dig 24 timers rabat på din ferie i mere end 200 af storbyens forretninger. Endelig kan du droppe de dyre sightseing-ture på din ferie og i stedet hoppe på sporvogn linie 28. Den kører en rute, der bringer dig forbi størsteparten af Lissabons attraktioner.

FIND EN BILLIG STORBYFERIE I LISSABON

Del og nyd:
Disse ikoner linker til sociale bookmarking tjenester, hvor internetbrugere kan dele og opdage nye hjemmesider.
  • del.icio.us
  • Technorati
  • Digg
  • StumbleUpon

Her er 7 anbefalinger til Lissabon

  1. Buller skrev:

    Jeg anbefaler en storbyferie i Lissabon,

    Jeg synes, at Lissabon er en af europas mest charmerende storbyer. Her lever fortiden stadig som i få europæiske storbyer. I de ældste kvarterer på højderne, som er vokset frem fra gammel tid, lever man livet som i ”gamle dage” i Lissabon - spændende!

    Lissabon breder sig i flere niveauer over højene ved Tejo-flodens udmunding. Og i de små, labyrintiske gyder har jeg på min ferie flere gange oplevet at miste enhver fornemmelse for tid og sted.

    Efter et par dage mistede jeg mit hjerte til Lissabon, som i mine øjne er Europas mest charmerende - og oversete - hovedstad.

    Oplev Lissabon fra en af de mange sporvogne som snor sig ad smalle gader og stejle stræder over de 7 høje, som byen er bygget på.

    Lissabon er en harmonisk blanding af blomsterrige parker og arkitektoniske mesterværker. Midt mellem de gamle og storslåede bygningsværker ligger kunstgallerier og små pastelfarvede huse, mens elegante forretningskvarterer myldrer op langs de brede og moderne boulevarder.

    Selvom Lissabon ligger relativt langt væk er det ofte billigt at rejse dertil, fx på en forlænget weekend eller en almindelig weekendtur samt på en miniferie.

    VH
    Buller

  2. Else, Tarm skrev:

    Hej,

    Vi har haft endnu en fantastisk rejse til Lissabon! Tak til storbyferie.dk :-) Faktisk var det bare en forlænget weekend denne gang, men vi fandt et godt hotel midt i Lissabon, der lå så vi kunne se ud over tagene på vores miniferie.

    Desværre nåede vi ikke at se besøge Sintra på vores ferie i Lissabon, men vi har tænkt os at rejse tilbage senest til sommer for at opleve den lille by, der skulle være så smuk og charmerende.

    Venlig hilsen
    Else og Bent

  3. Erik, Hundested skrev:

    Hej

    Jeg har foretaget flere rejser og miniferie til Lissabon og bliver aldrig træt af den by! For mig ligger Lissabons hjerte stadig ved floden, selv om byen efterhånden er vokset i alle retninger. Og du kan nå det hele på en weekendtur.

    Hvis du sætter dig på en udendørsrestaurant ved Rossiotorvet, så har du Baixa, byens flade centrum fra 1700-tallet, mellem dig og floden. På den ene side, ser du borgen São Jorge øverst på en høj bakke; til den anden side ligger ruinen af Carmokirken.

    Hvis du tager en sporvogn vil du opleve de forskellige bydele i det gamle Lissabon. De fleste har en vidunderlig udsigt over resten af byen og floden. Hvis du vandrer mod nord fra Rossio, havner du snart på en stilfuld boulevard fra 1800-tallet i bydelen Avenidas novas.

    Længere mod nord bliver bebyggelsen mere ungdommelig med byens to store fodboldstadioner, Luz og Alvalade, og til sidst når du lufthavnen – som ligger tyve minutters rolig bilkørsel fra Rossio.

    Seværdigheder i Lissabon
    De fleste gode seværdigheder, restauranter og natteliv ligger efter min mening i nærheden af floden i Lissabon. Shopping er også fint omkring Avenidas novas.

    Skriv gerne hvis du har et godt forslag til andre seværdigheder Lissabon?

    På forhånd tak
    Erik

  4. Christiano, Toender skrev:

    Jeg har boet en længere periode i Lisboa, og min families foretrukne søndagsudflugt var med sporvognen fra Baixa’en og ud til Belem, hvis folkeliv altid er fascinerende. Selv sporvognsturen sådan en søndag, hvor folk har tid til at sludre, er det hele værd. Men højdepunktet er vel nok at drikke kaffe og spise Pasteis de Nata på en cafe derude. Måske på den cafe, der er i forbindelse med det bageri, som laver de autoriserede pasteis. Optimo, som de siger på de kanter og tager sig tiol øreflippen!
    Men Lisboa er så afgjort en rejse værd, og hvis man er der lidt længere tid, bør man ikke snyde sig for en tur op til Cascais, som er en dejlig ferieby lidt nord for hovedstaden. Tag toget. Det er billigt og folkeligt!
    Cião!

  5. Pia Hansen skrev:

    Lissabons bedste kager
    Når du er i bydelen Belém i Lissabon, kan det være forfriskende at krydre dine rejseoplevelser i de store katedraler og moderne museer med en lille kage. Her i Belém ligger konditoriet Pastéis de Belém, hvor de siden 1837 har lavet en creme-agtig kage med butterdej og kanel, som er blevet ganske populær i Lissabon. Alle de lokale i Lissabon kender konditoriet, som nu også er blevet lidt af en turistattraktion. I konditoriet kan du se ud i bageriet og her er også mulighed for at få en god kop kaffe. Efter et besøg på Pastéis de Belém er du klar til flere katedraler og museer med blodsukkeret i top.

    http://www.pasteisdebelem.pt/

  6. Theis skrev:

    Lissabon i sporvogn
    Et must under et besøg i Lissabon er en tur med fantastiske gamle sporvogne. De kører dig det meste af byen rundt, og man fornemmer rigtigt stemningen af byen ved at opleve den på denne måde. Ofte kan der være meget kø på de pladser, hvor den starter, men hop på undervejs, når du bliver træt af at gå. Lissabon er i øvrigt ikke større end at man kan gå rundt mellem de forskellige kvarterer i centrum – men husk gode sko – der er mange bakker.

    Hilsen Theis

  7. Henrik skrev:

    Vi er netop kommet hjem fra en skøn ferie i Lissabon. Denne gang havde vi istedet for det normale hotel, valgt at leje i lejlighed. Vi fandt stedet www.lisbonoasis.com, som tilhører Ulrik, en sympatisk fyr, der bor og arbejder i Lissabon. Ulrik udlejer flere lejligheder i Lissabon, alle er flotte og noget billigere end hotellerne.
    Vores lejlighed var nyistansat og beliggenheden i top - midt i det gamle Lissabon.
    Et godt alternativ, til dem som vil rejse på egen hånd og gerne vil se hvordan de lokale lever.

Skriv en anbefaling til Lissabon

Læs mere om storbyferie i Lissabon her:

Andet der kunne inspirere:


Om Storbyferie.dk · Føj Storbyferie.dk til foretrukne · link til Storbyferie.dk
Fly og hotel
Fly
Hotel
Billeje


Storbyferie.dk
rejser med fly og hotel