Storbyferie Dublin

FIND EN BILLIG STORBYFERIE I DUBLIN

Se video om seværdighederne i Dublin


Lave priser på storbyferie i Dublin

Irlands hovedstad er indenfor det sidste årti blevet et yderst populært rejsemål. Især studerende og andre unge føler sig tiltrukket af Dublins natteliv og indkøbsmuligheder, men Dublin er en storby, der fascinerer alle aldersgrupper. Dublin udmærker sig specielt ved at have mange tilbud rettet mod børnefamilier, så det ikke kun er mor og far, der skal have det sjovt på storbyferien.Storbyferie DublinDerudover har Dublin – og Irland – en spændende og meget gammel historie, der kan opleves rigtig mange steder i storbyen. Der er nogen, der kalder Dublin for en lille, lidt hyggeligere udgave af London, og det er ikke helt skudt ved siden af. Dublin er en lille storby med stort set det samme udbud af kultur, historie, kunst og moderne byliv, men tilsat den irske charme, der giver storbyen en ekstra dimension i forhold til metropolen London. Så tag trygt på storbyrejse til Dublin – du vil have rigeligt at tage dig til, uanset alder, interesser og behov.Storbyferie DublinHer er nogle af de mange rejseoplevelser, du kan få i storbyen Dublin, uanset om du skal på en forlænget weekendrejse eller en uges storbyferie:

Dublins museer

Irlands nationalmuseum har tre afdelinger i Dublin, som alle er et besøg hver, hvis du har tid på din storbyferie: Nationalmuseet for historie og arkæologi, der går helt tilbage til 7000 år f.Kr.; Nationalmuseet for brugskunst og kulturhistorie, der udstiller møbler, sølvtøj, glas og porcelæn, beklædning og våben; og endelig Nationalmuseet for naturhistorie med dyreliv, planteliv og geologi. Disse museer giver dig en grundig indsigt i Irlands historie og befolkning. For den mere kunstneriske side af Irland, kan du besøge National Gallery, der udstiller topklasse malerier, skulpturer og andre kunstgenstande af både irske og internationale kunstnere. Især deres portrætsamling er en interessant rejseoplevelse på storbyferien.

Sightseeing i et amfibium-køretøj

Du behøver ikke sidde i en trist turistbus på din storbyferie og se alle attraktionerne gennem et fedtet vindue. Hvorfor ikke se storbyen Dublin fra et amfibium-køretøj, Viking Duk, fra Viking Splash Tours? De er udstyret med guide og tager dig rundt til størstedelen af Dublins attraktioner – bl.a. katedralerne, Trinity College, regeringsbygningen og de interessante bydele. Ved det nyligt udbyggede Grand Canal Docklands forlader køretøjet gaderne og køre direkte i kanalen. Docklands udforskes både fra vandet og fra land, og du kommer bl.a. forbi det berømte Windmill Lane Studie, hvor U2 og andre har indspillet deres album. Turen ender samme sted, som den begyndte - indkøbscentret St. Stephen’s Green eller St. Patrick’s Cathedral. En helt fantastisk rejseoplevelse for alle aldersgrupper på storbyferie i Dublin.

The Guinness Storehouse i Dublin

Hvad er mere irsk end et stort skummende glas Guinness? Den største ferieattraktion i Dublin er for tiden The Guinness Storehouse, hvor der i et gammelt bryggeri er indrettet et helt fantastisk og meget interaktivt museum for alt, der har med Guinness at gøre. Du kan i The Guinness Storehouse følge bryggeprocessen, se og høre alt om historien bag den verdensberømte øl, se gammelt og nyt marketingmateriale, lære detaljerne i den fine kunstart ølsmagning og så naturligvis smage øllet - masser af det. Desuden er der på toppen af The Guinness Storehouse indrettet en fantastisk udsigtsbar, hvorfra du kan se ud over hele Dublin. Hvis du vil besøge dette spændende oplevelsesmuseum på din storbyferie i Dublin, bør du booke din billet på guinnessstorehouse.com før din rejse – ikke bare springer du køen over, når du når frem, du sparer også 10 % på entreen.

Nattelivet i Dublin

Dublin er berømt for sit natteliv, og hvis det er et af de øverste punkter på din rejse-agenda til storbyferien, kommer du til at ønske, at de irske nætter varede 48 timer. Der er en uendelig række af restauranter, barer og natklubber, der venter på dig i Dublin. Mest populært er bydelen Temple Bar i centrum, der med sine mere end 100 serveringssteder – især om sommeren – syder af aktivitet døgnet rundt. Generelt er stemningen fin, men det er desværre også stedet, hvor nattelivet er kraftigt forbundet med indtagelse af andet end alkohol (lad ikke din drink stå ubevogtet) og de deraf følgende slagsmål. Et lidt roligere og mindre turistet alternativ på din storbyferie til Dublin er området omkring Grafton Street. Her er lige så meget gang i den indenfor på barerne og natklubberne, men klientellet er af en anden karakter.

Trinity College

Storbritannien er kendt for sine universiteter (colleges) og i Dublin hedder det Trinity College. Du bør virkelig unde dig selv et besøg her på din storbyrejse til Dublin, om ikke for andet, så for at opsnuse den historiske og akademiske atmosfære, der omgiver stedet. Du kan besøge Trinity College’s forskellige fakulteter eller nøjes med de ”oplagte” attraktioner som kapellet, spisesalen og Science Gallery. Du kan også tage på en guidet gåtur rundt på Trinity College campus, hvor en af de studerende vil fortælle alt om universitetets historie, de kendte elever og universitetets mange attraktioner. Højdepunkterne på Trinity College er The Library (Irlands største bibliotek) og Book of Kells (smukt illustreret bog fra 800 e.Kr.). Tag højde for, at visse aktiviteter og attraktioner er afhængig af studieplanerne, så check programmet, inden du tager af sted på storbyferie til Dublin.

dublin-gaagade.jpgShopping i Dublin

Selvfølgelig kan du få tilfredsstillet din shoppe-lyst i Dublin. Storbyen har et enormt udbud af forretninger og varer på samme niveau som enhver anden storby med respekt for sig selv. Vil du have stormagasiner, indkøbscentre og highstreet-fashion, skal du tage på shopping i Grafton Street i centrum eller O’Connell Street i den nordlige ende af byen. Det mere historiske præg får du i Dublins middelalder-bydel og kulturelle centrum, Temple Bar, hvor du kan shoppe tøj, kunst, brugskunst og musik i de smalle brostensbelagte gader. Vil du derimod gerne tage lidt af Irland med hjem fra din storbyferie, skal du tage til Nassau Street ved Trinity College. Her kan du få de uldne trøjer, tweedjakken eller glas og keramik, som irerne er så kendte for – og gode til. De kulinariske shopping-fund kan du finde på det udendørs fødevaremarked i Moore Street.

Et godt gys i Dublin

Indimellem alt det smukke, historiske og udviklende, kan det være oplivende med et godt gys på din storbyrejse til Dublin. Dublin Bus arrangerer den mest gruopvækkende sightseeingtur, The Ghost Tour, hvor du i en gotisk udsmykket bus bliver kørt rundt til alle de steder, der er skueplads for de mest legendariske spøgerier i Dublin. Undervejs sættes stemningen af en professionel storyteller, der fortæller dig de hårrejsende spøgelseshistorier og detaljerne om de forskellige legender, vandrehistorier og steder på turen. En af historierne er naturligvis Dracula, der i 1897 blev skrevet af Dublins egen forfatter Bram Stoker. Både ham og Dracula kan du få endnu mere at vide om, hvis du besøger The Bram Stoker Dracula Experience, der er et museum udelukkende dediceret til Stoker, Dracula og gys generelt. Intet af dette er for sarte sjæle, men kan du tåle det, er det en helt fantastisk rejseoplevelse.FIND EN BILLIG STORBYFERIE I DUBLIN
Del og nyd:
Disse ikoner linker til sociale bookmarking tjenester, hvor internetbrugere kan dele og opdage nye hjemmesider.
  • del.icio.us
  • Technorati
  • Digg
  • StumbleUpon

Her er 2 anbefalinger til Dublin

  1. Jens skrev:

    Hvis du skal en tur til Dublin kan du også nemt komme en smuttur til Belfast, og opleve Nordirlands charme.

    Jeg skulle en uge til Dublin, men havde også lyst til at prøve noget andet, derfor besluttede jeg, at finde ud af, hvordan jeg kunne komme et par dage til Belfast. Jeg fløj til Dublin lufthavn og derfra gik der en bus til Belfast. Bussen hed Goldline Experss (men der er flere busser der går af sted fra parkeringspladsen udenfor ludthavnen. Spørg evt. i lufthavnsinformationen, de er flinke til at fortælle hvor bussen går fra). En enkeltbillet kostede 14€ imens en retur kostede 20€. Det var super nemt, jeg kunne bare betale kontant i bussen.

    Selve turen varede godt og vel 2 timer og et kvarter. Endestationen er på togstationen i Belfast. Herfra kan du udforske byen. Tag evt. en overnatning, der er masser at se i byen, og man kan sagtens bruge nogle dage der.
    God tur hilsen Jens

  2. Jens skrev:

    Mange tænker måske på Nordirland som et småfarligt område, hvor den irske republikanske hær IRA stadig spøger i gaderne. Det er dog efterhånden et helt andet billede, der tegner sig for Nordirland, efter IRA i sommeren 2005 indstillede den væbnede kamp.

    Det Irland jeg oplevede, da jeg var på ferie i Belfast, var noget helt andet. Jeg fløj til Dublin og kørte derefter med bus i små 2,5 time til Belfast. Første del af turen var ad motorvej, men senere nåede vi små hyggelige snoede veje i fantastisk frodig natur. Får, køer og heste stod på grønne marker og i ny og næ, kunne man se en ruin fra noget, jeg forestiller mig var en gammel borg.

    Det første der slog mig var arkitekturen, da vi kørte igennem de små byer på vel til Belfast. Husene er meget britiske med karakteristiske små rækkehuse.

    Selve Belfast er en fantastiske hyggelig by omgivet af høje grønne bakker. Byen er fuld af liv og kultur, smukke victorianske bygninger og smalle gågader. Mange gader i centrum blev gjort til gågader i 1970’erne for at forhindre bomber i parkerede biler. Det problem findes heldigvis ikke længere, men gågaderne bevares, hvilket kun er med til at skabe en hyggelig hovedstad med plads til mennesket, i stedet for bilen.

Skriv en anbefaling til Dublin

Læs mere om storbyferie i Dublin her:

Andet der kunne inspirere:


Om Storbyferie.dk · Føj Storbyferie.dk til foretrukne · link til Storbyferie.dk
Fly og hotel
Fly
Hotel
Billeje


Storbyferie.dk
rejser med fly og hotel