Storbyferie Berlin
FIND EN BILLIG STORBYFERIE I BERLIN
Se film om seværdighederne i Berlin
Berlin - en super livlig hovedstad
Med sin nyvundne status som hele Tysklands hovedstad, har Berlin gennemgået en eksplosiv udvikling. Berlin er i dag et topmoderne centrum for kultur, erhverv, viden og design, og storbyen er blevet en magnet for kreative, kunstneriske og nytænkende mennesker fra hele Europa – især den yngre generation - hvilket har sat sit tydelig præg på byen. I takt med denne udvikling er Berlin blevet et oplagt rejsemål for en forlænget weekend eller en hel uges storbyferie. Der er nok at give sig til i Berlin – og så er afstanden fra Danmark overkommelig, både tidsmæssigt og økonomisk.

Berlin er en livlig hovedstad med rigelige mængder af alt – museer, forretninger, restauranter, musik og teater, og ikke mindst et væld af caféer, barer og natklubber. Berlin er stedet at tage hen for at gå i byen på en storbyferie. Men det er samtidig en smuk og afslappet storby, hvor du kan komme for at nyde livet. Berlin venter på dig, men den står ikke stille, så skynd dig…
Her er nogle af de mange ting, du kan opleve på din rejse til Berlin, uanset om du skal på en forlænget storbyweekend, en uges ferie eller blot på gennemrejse gennem Berlin:
Afstressende byvandring i Berlins gader
Hvorfor betale i dyre domme for et wellness-center, når man blot kan spadsere rundt i Berlin og blive dejligt afstresset undervejs? Et sikkert sted at besøge på din storbyferie, er naturligvis boulevarden Ku’damm. Officielt er navnet Kurfürstendamm og den er blandt de mest berømte gader i Berlin. Den brede boulevard byder dig velkommen med et utal af fortovscaféer og gode forretninger. Eller du kan tage et par hundrede år tilbage i tiden i Berlin med et besøg i Nikolaiviertel, hvor du kan gå rundt på toppede brosten og nyde datidens smukke arkitektur eller stikke næsen indenfor i en af de mange hyggelige butikker.
Er du stadig ikke helt afstresset (og godt træt i benene!)…? Så skal du ha’ en natur-indsprøjtning! Tag i Tiergarten og gå en tur i naturen i hjertet af Berlin. Plæner, træer, søer og frisk luft – og loppemarked i weekenden. Et perfekt udflugtsmål på enhver storbyferie til Berlin.
Hypermoderne eller klassisk kunst – find det i Berlin
Hvad enten du er til 300 år gammel, klassisk kunst eller hypermoderne, eksperimentalkunst, så har du nok at se på din storbyferie i Berlin. Her er naturligvis alle museerne, men du har også masser af muligheder for de mere intime kunstoplevelser, hvis du går efter din mindre, private gallerier i Berlin. Her kan du på din rejse være heldig at stifte bekendtskab med morgendagens helt store navne. På din skal-se-liste på din weekendferie eller længere rejse til Berlin bør Boxoffberlin (BoB) stå øverst. Det er et lækkert, moderne galleri med skiftende udstillinger af bl.a. fotos, multimediekunst og installationer. Du kan være helt sikker på at få en utrolig rejseoplevelse med hjem fra ferien til Berlin, og at den kunst du ser, er det nyeste og mest trendskabende. BoB tilbyder, udover galleriet, også på en meget lækker butik med design-souvenirs og gaveartikler samt en hyggelig café med en exceptionel god Fairtrade-espresso. Vil du have kunst med hjem fra storbyferien, kan du også besøge Kunstmarkedet på Museuminsel.
Shopping i Berlin – en weekendferie er ikke tid nok!

Man kan ikke kalde sig en storby, hvis man ikke har omfattende shopping-tilbud. Og Berlin er bestemt ingen udtagelse. Alle de kendte nationale og internationale mærker er repræsenteret her i Berlin, og du kan hjembringe det sidste nye i alt fra mode til musik på din storbyrejse. De bedste steder at shoppe er Kurfürstendamm for kædeforretningerne, Friedrichstrasse for det eksklusive og Postdamer Platz for det store, nye indkøbscenter. Men også Hackescher Markt frister på ferien med de lidt skæve og alternative mærkevarer og gallerier i et stemningsfyldt gårdsystem.
Hvis du vil have noget unikt med hjem fra storbyferien i Berlin, bør du besøge Ampelmann i gård nr. 5. Her kan du købe alskens varer baseret på manden fra Berlins trafiklys. Eller hvad med at få lavet din egen parfume? Det kan du gøre i Harry Lehman Parfume i Kantstrasse 106, Charlottenburg. Slå dig løs i enhver shoppers slaraffenland – men du vil opleve, at en weekendferie i Berlin ikke er nok tid!

Berlin har det hele – kunst, modelskibe og dinosaurusser
På en storbyferie i Berlin vil du aldrig komme til at mangle museer. Der findes et uendeligt antal af dem med alverdens emner indenfor historie, kunst, design og meget mere. En del af dem er endda samlet på en ø, Museuminsel i Spree. Her finder du Berlin Statsmuseums fantastiske samlinger med bl.a. græsk, egyptisk og islamisk oldtidskunst og tyske malerier fra de 19. århundrede. Så er der naturligvis alle museerne, der på forskellig vis fremstiller nazismen og 2. verdenskrig og DDR-tiden (se nedenfor).
Eller hvad med at besøge det meget omtalte Jødiske Museum med Daniel Libeskinds imponerende bygning på din storbyferie til Berlin. I den lidt lettere afdeling kan du på din rejse se på gamle og nye biler, fly og modelskibe på Museet for Transport og Teknologi eller det nyrenoverede Museum für Naturkunde – du ved, det med fossilerne og dinosaur-skeletterne.
Den dunkle fortid – Berlin og Holocaust
Det kan ikke skjules, at storbyen Berlin har været centrum for mange ting, som både tyskerne og alle os andre helst havde været foruden. I dagens Berlin har man valgt ikke at lægge låg på begivenhederne, men sørge for, at minde dig om det på en eftertænksom måde, så det ikke sker igen. Du kan stikke næsen i den dunkle fortid på din rejse til Berlin, f.eks. på Mindesmærket for Myrdede Jøder i Europa, som udover det enorme kunstværk til minde om jøderne, også har et underjordisk Holocaust-museum, der giver et detaljeret indblik i Holocaust og dens ofre.
Du har også mulighed for på din storbyferie at besøge koncentrationslejren Sachsenhausen og den mest frygtede adresse i Berlin, Prinz-Albrecht-Strasse 8, hvor Gestapo havde hovedkvarter. I dag er der indrettet ”museet” Terrorens Topografi. Ikke just opmuntrende aktiviteter, men yderst lærerigt og en oplagt del af enhver rejse eller weekendferie til storbyen Berlin.
På den anden side af Berlin-muren
Et udtryk, der (heldigvis) ikke længere er aktuelt. Hvis du vil se resterne af Berlin-muren på din storbyferie og vide mere om livet i DDR, bør du lægge vejen forbi Gedenkstätte Berliner Mauer i Bernauer Strasse, Checkpoint Charlie og ikke mindst DDR Museum lige overfor Berlin Katedral, der er et lille, men meget interaktivt museum, der giver dig et fantastisk indblik i dagliglivet i datidens DDR.








d. 25. oktober 2006 kl. 14:51
Hejsa.
Vil lige fortælle alle, at Berlin er blevet en rigtig fed by efter at muren den faldt. Der er nogle fede diskoteker i Berlin, og for enhver smag. Tyskerne i Berlin er nogle søde mennesker der godt kan lide danskere. Jeg synes bare man skal tage til Berlin og slå sig løs
Hilsen Theis
d. 11. november 2008 kl. 10:34
Berlin…. super fedt ! Og faktisk kun et stenkast fra den danske græse. Det tager kun ca. 2 timer i bil fra Rostock. Byen har alt hvad hjertet begærer - om du er til kultur, power shopping eller bare hænge ud på en af de mange starbuck’s kaffebarer.
Berlin er et MUST, og meget undervurderet af alle os danske, der faktisk ikke var klar over at vi har et vindue ud til den store verden så tæt på.
hilsen Rebecca
d. 18. januar 2009 kl. 22:35
Ja, det er super fedt både sommer og vinter. Synes dog ikke DDR-museum kan leve op til beskrivelsen ovenfor. Se hellere museet “History of Berlin” - det er langt bedre. Vi har nu været i Berlin tre gange på et år, og vi kommer helt sikkert tilbage mange gange endnu. Sidste gang betalte vi kun kr. 320,- retur for flybilletterne. De sidste par gange har vi boet i lejlighed, som er både federe og billigere end hotel.
Venlige hilsener
Jacob og Lene
d. 25. maj 2009 kl. 22:14
hej jacob og lene:)
hvor bestiller i fly billetterne? og hvor er beliggenden på lejlighederne?
d. 3. marts 2010 kl. 13:34
Hej en anden ting som er spændende at se på rejsen er East side gallery.Hvis man orker det er det en god trave tur ud af karl max alle, og til højre når man når frankfurter alle. Karl max alle er absolut en spændende gade.