Rå, dragende og med masser af kant
- Skrevet af

- Søren Pedersen
- www.storbyferie.dk
- 30 - 40
- Barcelona, Berlin, Lissabon, London, New York, Paris
Rå, dragende og med masser af kant. Det er måske de ord, der beskriver din storbyferie i Berlin allerbedst.
Kloge hoveder siger, at Berlin i de her år rummer den samme dynamik, som kendetegnede New York i 1980erne. Og sandt er det at verdens øjne lige nu er stift rettet mod Berlin, når det handler om de nyeste trends inden for design, mode, kunst og musik.
Og du kan nå at snuse til det hele på din storbyferie i Berlin.
Hvilken Berlin rejsebog er god?
Din Berlin storbyferie bliver bedre og mere vellykket, hvis du fx har Turen går til Berlin, Lonely Planet Berlin eller Vide verden Berlin med i din håndbagage.
Læs anbefalinger til Berlin rejsebøger
Rejser du til Berlin med børn? Så læs Berlin for børnefamilier
I Berlin byder din storbyrejse på nye, spændende kunstnere på Brunnenstrasses mange gallerier, smagfulde kopper kaffe på de hyggelige cafeer i Prenzlauer Berg og gode fund på byens mange loppemarkeder som fx Flohmarkt am Mauerpark.
Og så bugner Berlin af stribevis af oaser i form af de mange grønne områder og hyggelige pladser, hvor unge som gamle slapper af, læser avisen og får storbyen lidt på afstand.
Og Berlin er også lig med børnevenlig storbyferie. Få andre storbyer byder på så mange legepladser og børnevenlige byrum som Berlin.
I Berlin finder du også idylliske markeder i weekenden, hvor berlinerne købe stort ind af biodynamiske grøntsager og hjemmerørte marmelader.
Berlin gemmer også på en grum historie, som du også vil møde på din weekendtur.
Under 2. Verdenskrig blev Berlin raseret af store bombardementer, og ødelæggelserne ser du stadig rundt om i bybilledet på din storbyferie.
Stasis kontrol med det tidligere Østberlin indtil murens fald i 1989 er en ubarmhjertig fortælling om kontrol, aflytning, afpresning og undertrykkelse.
Mange museer rundt om i Berlin er dedikeret til disse forfærdelige begivenheder, og to af dem, der gør særligt indtryk på din storbyferie i Berlin, er Stasis fængsel i Hohenschönhauser og Kz-lejren Sachsenhausen.
Berlin byder kort sagt på rigtig mange anderledes oplevelser på din storbyferie – fra imponerende bygninger og store parker i vest til trashede barer og hippe cafeer i øst.
Berlin er en af den slags byer, som du aldrig bliver færdig med at holde storbyferie i.
Og husk så lige det bedste af det hele: Transporttiden fra Danmark til Berlin er meget kort. Flybilletterne er billige. Og prisniveauet i Tyskland er generelt en hel del lavere end i Danmark.
Du får mao. det hele på din storbyferie i Berlin: En storby uden lige, kort transport og masser for dine penge. Kan du så komme af sted!
Er du klar til en billig storbyferie i Berlin?
Bestil rejser til Berlin med fly og hotel
Bestil flybilletter til Berlin
Bestil hotel i Berlin
Bestil biludlejning i Berlin
Skal du til Berlin efterår eller vinter 2012? Så hold øje med:
Foreign Affairs
(28. september-26. oktober)
Festival of Lights
(10.-21. oktober)
Jazz in den Ministergärten
(19. oktober)
Berlin Music Days (BERMUDA)
(31. oktober-3. november)
Drop Dead Festival
(31. oktober-4.november)
Julemarkeder i Berlin
(november-december)
Jazzfest Berlin
(1.-4. november)
RusImport
(29. november-9. december)















