Storbyferie Barcelona

FIND STORBYFERIE I BARCELONA MED FLY OG HOTEL

Se film om seværdighederne i Barcelona


Storbyferie i Barcelona - byen der har alt

En storbyferie fås ikke meget bedre. Barcelona har ganske enkelt alt, hvad en storby skal have. Barcelona overtrumfer de fleste andre storbyer med sin farverige kombination af gamle, historiske bydele, moderne og kunstnerisk arkitektur, fantastisk mad, underholdning, butikker og lækre sandstrande. Hvis du på din ferie ankommer til Barcelona med fly, er du allerede inden landingen klar over, at du er ankommet til en storby

helt ud over det sædvanlige, når du ser Barcelona fra flyvinduet. En weekend storbyferie eller længere rejse til Barcelona er en ferie tæt på både bjerge og hav med et klima, der trods et par kolde vintermåneder tilbyder sol, sol og atter sol. Det gør Barcelona til en unik rejsedestination.

Storbyferie i Barcelona

Oplev Barcelona

Barcelona er Spanien, uden helt at være Spanien. Catalanerne er stolte af at være Catalanere, og vil helst ikke sammenlignes med resten af Spanien, og det er måske det, der gør landsdelen og dermed Barcelona så unik. Men check selv på din storby-weekend, ugelange storbyferie eller længere rejse til Barcelona – det kan umuligt blive en skuffelse.

Her er nogle af de mange ting, du kan opleve på din rejse til Barcelona, uanset om du skal på en forlænget storbyweekend eller flere ugers storbyferie:

barcelona-a.jpg

Nu Rambla det for dig

Spaniens mest kendte gade er sandsynligvis La Rambla i Barcelona. La Rambla, der går fra Port Vell til Plaça Catalunya, er en lang spændende og farverig gågade. På La Rambla er der masser af butikker og caféer, og du vil hele vejen blive underholdt af spanske gadeartister og –musikere. Er du på din ferie interesseret i spansk kogekunst på din storbyferie, skal du besøge det store marked La Boqueria i Barcelona. Her har der siden 1100-tallet ligget et marked for kød, fisk, frugt og grønt, og du kan svælge dig i alt, hvad hjertet og maven kan begære. Men skulle du være uden køkken på din rejse til Barcelona og La Rambla, så fortvivl ikke. La Boqueria byder også på et stort udvalg af ”kuffert-egnede” delikatesser som f.eks. krydderier, kogebøger og vin. En virkelig oplevelse er det, at besøge Ramblaen efter at FC Barcelona har vundet en kamp – så er der fest i gaden.

Oplev Barcelonas fantastiske arkitektur

Det praktiske ved Barcelonas arkitektur er, at du ikke behøver være super-interesseret i den, den kommer lige imod dig på din ferie, uanset om du vil det eller ej. Stilarterne i storbyen Barcelona er et sublimt mix af nyt og gammelt, uden at det kommer op og slås. Gå en tur gennem Barcelonas Barri Gotic-kvarter og oplev den velbevarede middelalderby, besøg det neoklassicistiske Palau Reial i Pedralbes, eller de helt rene linier i MACBA (Barcelonas museum for moderne kunst) i El Raval. Men mest kendt i Barcelona er nok arkitekten Antoni Gaudi, der har sat sit fingeraftryk mange steder i storbyen. Hans møde med rigmanden Güell i en ung alder, gjorde det muligt for ham at berige Barcelona med mange store arkitektoniske værker. På din ferie er det oplagt at du skal se Casa Milà, katedralen La Sagrada Familia, Casa Battló og ikke mindst den fantastiske Parc Güell.

FC Barcelona og Camp Nou

Barcelona bærer tydeligt præg af, at være hjemsted for ét af de bedste fodboldhold i verden, FC Barcelona. Udover den tydelige påvirkning på gadebilledet i storbyen efter en weekendkamp, kan du også mærke suset ved at besøge Barça’s hjemmebane Camp Nou og det tilhørende fodboldmuseum. På din ferie i Barcelona kan du tage hele turen rundt på Camp Nou stadion med guide eller audio-guide, og se bl.a. presselogen, omklædningsrummet og præsidentlogen, og på museet kan du opleve både Camp Nou’s historie og få alt at vide om FC Barcelona og dens mange stjerner. Camp Nou er en stor oplevelse for alle aldre, og du behøver ikke engang være inkarneret Barça-fan for at finde det seværdigt på din rejse, for som deres motto siger, er de ”mes que un club” (mere end en klub).

Det kunstneriske trekløver i Barcelona

Moderne kunst står højt på to-do listen, når du rejser på storbyferie i Barcelona, og byen har da også været hjem i kortere eller længere tid for tre af de store indenfor genren: Pablo Picasso, Joan Mirò og Salvador Dali. Picasso kom ofte på besøg i Barcelona, Mirò blev født og boede i mange år i Barcelona, og Dali blev født her og boede her det meste af sit liv. Deres værker kan ses forskellige steder rundt om i storbyen, men alle tre har hver især deres eget museum, hvor du på din weekend eller ferie kan lære mere om deres liv og kunst i Barcelona.
Picasso Museum
Joan Miró Museum
Salvador Dali Museum (godt én time i tog fra Barcelona)

Flamenco på Montjuic i Barcelona

Prøv en aften med dans, musik og dejlig mad på din ferie i Barcelona. Det er en rejseoplevelse af den gode skuffe og kan fås rigtig mange steder i Barcelona. Men den ultimative rejseoplevelse opnås nok bedst med en flamenco-aften. Det bedste flamenco-sted i Barcelona siges at være El Tablao de Carmen, der ligger i den ”falske spanske by” El Poble Espanyol på Montjuic. Her på Montjuic kan du nyde en ægte spansk aften med flamenco-show af højeste kvalitet sammen med lækker spansk mad. Omgivelserne er typisk andalusiske, men maden er en blanding af det andalusiske og det catalanske køkken. Hvis du helst er fri for dansernes klaprende hæle, kan du bede om bord på Patio Cordobés, der er stedets terrasse. Men uanset, om du er til flamenco eller ej, så er El Poble Espanyol på Montjuic et besøg værd på din weekend eller længere ferie i Barcelona, og husk at låne en audio-guide!

barcelona-c.jpg

Barceloneta, badeferie og paella

Der er ingen der siger, at en storbyferie i Barcelona nødvendigvis skal begrænse sig til selve storbyen. I Barcelona kan du uden problemer kombinere storbyferie med badeferie takket være den lækre, lange sandstrand ved Barceloneta (Lille Barcelona). Tag kabelbanen fra Torre San Sebastian de ca. 1500 meter til Barceloneta, hvor du undervejs har den mest vidunderlige udsigt over både Barcelona by, havnen og havet. Kombiner din mini-badeferie med at udforske selve Barceloneta med de smalle gader, markedet på Placa de la Font og den smukke barokkirke Església de Sant Miquel. Og husk på din ferie for guds skyld at spise på én af de mange fiskerestauranter – hvad med en gang Paella med tilhørende udsigt over havet – det er et must på enhver rejse til Barcelona, uanset om du kun har en weekend eller flere ugers ferie i storbyen!

Del og nyd:
Disse ikoner linker til sociale bookmarking tjenester, hvor internetbrugere kan dele og opdage nye hjemmesider.
  • del.icio.us
  • Technorati
  • Digg
  • StumbleUpon

Her er 11 anbefalinger til Barcelona

  1. Hanne skrev:

    Hej Storbyferie.dk,

    Jeg vil gerne anbefale en hjemmeside til alle, der har lyst til at holde storby ferie i Barcelona og først vil tjekke ud, hvad der foregår af aktuelle arrangementer i byen:

    http://www.barcelonaturisme.com

    Har kan man finde informationer om næsten alt i Barselona - både seværdigheder, shopping, museer, clubber, barer osv.

    Jeg har lavet en lille stiksordliste om Barcelona for sjov, så I kan få en ide om, hvad sitet indeholder af informationer:

    • Aquarium de Barcelona
    • Aeropuerto del Prat
    • Ajuntament de Barcelona
    • Anella Olímpica
    • Antic Hospital de la Santa Creu
    • Avinguda de la Reina Maria Cristina
    • Barcelona Card
    • Barceloneta
    • Barri Gòtic
    • Barri Xino
    • Bofill Ricardo
    • Boqueriamarkedet
    • CaixaForum
    • Carter de Montcada
    • Carrer del Bispe
    • Carrer la Libreteria
    • Casa Amatller
    • Casa Battló
    • Casa Lleò Morera
    • Case Milà
    • Casa Museu Gaudí
    • Casa Vicens
    • Castell de Montjuïc
    • Castell dels Tres Dragons

    Jeg ønsker alle en rigtig god storby-ferie i Barcelona!

    VH
    Hanne, Frederikshavn

  2. Bente Tønder skrev:

    Hej Hanne og Storbyferie.dk

    Mig og min mand har lige været på en miniferie i Barcelona, sådan en rigtig god weekendtur med fly og hotel, hvor vi havde tid til at se de spændende seværdigheder og slappe af med noget god mad og vin.

    På vores miniferie i Bacelona fandt vi ud af at byen er en sand guldgrube for kunst-, fodbold- kultur- og madelskere. Vi fandt ud af at Barselona har fostret adskillige kulturelle fænomener som arkitekten Antoni Gaudí, maleren Salvador Dalí og FC Barcelonas topfodboldhold.

    Barcelona er Cataloniens hovedstad. På sådan en miniferie eller weekendtyr kan man slentre i byens atmosfærer på en gåtur på Rambla\’en, den kendte fodgængerboulevard, over gamle kvarterer som Barri Gòtic og det nyere forretningskvarter Eixample.

    Barcelona er en by, hvor vi fik rigtig meget ud af at kigge opad, for der er noget at se overalt på sådan en miniferie. Fantastiske lygtepæle i gaderne, huse som kun helt løbske fantasier har kunnet tegne, søjler og smedejernsgitre i de mest fantasifulde mønstre.

    Så jo, på vores weekendtur fik kun set en lille bid af Barcelona, men nu har vi besluttet at tage derned igen på en forlænget weekend for at hele Barselona med.

    Hilsen Bente

  3. Peter, Østerbro skrev:

    Mine tips om Barcelona + priser på offentligt transport på din ferie i Barcelona:

    Barcelona Card
    Kortet fås til 24, 48 og 72 timer – og giver fritransport med bus og metro. Desuden giver kortet rabat på museer, arrangementer, seværdigheder og i en række restauranter og forretninger. Pris pr. voksen for 1dag € 172 dage € 203 dage € 23 4 dage € 245 dage € 27 Børn 4–12 år € 14, € 17, € 21, 23 og 26.

    Transport i Barcelona
    Barcelona tilbyder et fintmasket net af metro og busser, som du kan bruge på din ferie. En enkelt bus- eller metrobillet koster € 1,20. Et dagskort med ubegrænset transport med bus og metro koster € 5,00, et 2-dageskort € 9,20 og et 3-dageskort € 13,20. Se mere på http://www.tmb.net inden du rejser på ferie i Barcelona.

    Barcelona Bus
    Touristic kører to forskellige ruter med 32 stoppesteder til alle de vigtige seværdigheder på din ferie eller miniferie i Barcelona. Om sommeren kører de hver 6. minut og koster for en voksen en dag € 18, for to sammenhængende dage € 22. Børn 4–12 år hen-holdsvis € 11 og € 14.

    Transport fra/til lufthavnen
    Aeropuerto de Barcelona (http://www.barcelona-airport.com) ligger ca. 12 km sydvest for byen. Lufthavnsbus hvert 15. min. hverdage, hvert 30. min. lørdag og hvert 20.min. søndag, køretid 35–40 min., pris ca. € 3,50. RENFE-tog hvert 30. min., køretid ca. 20 min., pris ca. € 2,50. Taxa til centrum, køre-tid ca. 20 min., pris ca. € 25.

    http://www.barcelonaturisme.com
    http://www.barcelona-tourist-guide.com
    http://www.catalunyatourism.com
    http://www.aboutbarcelona.com

  4. Jimmi, Brønderslev skrev:

    Halløj,

    Jeg synes, at Barcelona er en af Spaniens mest altfavnende byer. På din ferie i Barxelona oplever du un moderne by i rivende udvikling med dybe rødder i historien.

    For turister på miniferie ses dette tydeligst i arkitekturen, som på en god måde afspejler den pulserende storby. Vel har Barcelona historiske minder fra den romanske og gotiske periode, fra renæssancen og endnu tidligere. Men det mest karakteristiske ved Barcelona er, hvad der er blevet bygget de seneste 100 år.

    Barcelona har været center for modernistisk arkitektur, hvor ikke mindst Antonio Gaudi og andre samtidige gav byen et nyt “look”. Derudover er Barcelona en charmerende storby at holde ferie i med alle tænkelige variationer. Nyt og gammelt mødes på din miniferie i Barcelona, kæmpe varehuse og små mystiske butikker i Ramblaens sidegader.

    Jimmi

  5. jonas franck skrev:

    Barcelona er et fantastisk sted at være på ferie selv for en 12 årig som mig. La rambla er jo den kæmpe store sti der går gennem hele byen hvor du kan spise dejlig frokost på en af de små hyggelige caféer. og for alle fodbold fans skal man altså bare ind og se fc barcelona. Jeg håber at folk gerne vil til barcelona. Hej

  6. jonas franck skrev:

    hej i skal altså til barcelona for det er rigtigt godt hej

  7. Gert, Vridsløse skrev:

    Et godt tip til din ferie i Barcelona!

    På en forlænget weekend i Barcelona kan jeg absolut anbefale alle at tage en tur op på Montjuic bjerget. Dels for at nyde den sublime udsigt over Barcelona og dels for at besøge Miro-museet, der ligger i en smuk hvid bygning. Herinde nyder du Miros farvestrålende malerier og skulpturer. Der er også en hyggelig lille cafe, hvor du kan stille sulten.

    Montjuic er i mine øjne et must på en miniferie i Barcelona.

    VH
    Gert - fan af Barcelona

  8. Lone Hansen skrev:

    hej har lige været i barcelona, og jeg må sige det var virkelig en oplevelse, vi har set så mange skønne ting på bare 4 dage, blot fordi vi tog en tourbus. den kostede 24 eur, og her kunne vi blot stige af og på som det passede os. Vi boede tæt ved ramblaen og her foregår så mange ting, så man til sidst har fået så mange oplevelser, at man har søde drømme om natten. Mad og drikke er dyrt , men smager fortræffeligt..
    besøg barcelona, det blir du aldrig for gammel til..

    min mand og jeg er i midten af 50. erne..

    oplev barcelona…….

  9. Morten Andersen skrev:

    Barcelona er uden tvivl en spændende by til storbyferie.

    Er du interesseret i at opleve resten af Spanien faldt jeg over dette link til feriebolig Spanien

    VH
    Morten Andersen

  10. Thomas skrev:

    Gourmet i Barcelona
    Hvis du vil spise på en af Barcelonas bedre restauranter, så prøv Neyras Restaurant på grænsen mellem bydelene Barri Gotic og La Ribera tæt på Place Catalunya og Ramblaen. Restauranten er medlem af Group Gastronomic Barcelona, og her er udgangspunktet nogle helt fantastiske råvarer, som ikke kræver stærke krydderier for at tilfredsstille dine smagsløg. Den gode kvalitet skyldes ned med vine fra Neyras egen vinspecialist butik, som ligger rundt om hjørnet. Fra torsdag til søndag understøttes madoplevelsen af live pianomusik.
    http://www.neyras.com

  11. Rasmus skrev:

    Restaurant og mad
    Jeg kan varmt anbefale Restaurant Es Fernandes der ligger på Passeig de Gràcia 116. Den ligger en frisk gåtur fra Ramblaen, men er det hele værd.
    Vi fik verdens bedste Crema Catalana til dessert – den var ganske enkelt himmelsk. Se mere på http://www.fernandezbcn.com/.

    Når man er i Barcelona, må man heller ikke snyde sig selv for madmarkedet, der er placeret cirka midt på Ramblaen. Her finder man alt mellem himmel og jord – blandt andet en masse boder med fantastiske skaldyr stablet flot op eller en bod med alverdens forskellige slags friske juice. Men pas rigtigt godt på din pung. Barcelona er desværre berygtet for mange lommetyve.

Skriv en anbefaling til Barcelona

Læs mere om storbyferie i Barcelona her:

Andet der kunne inspirere:


Om Storbyferie.dk · Føj Storbyferie.dk til foretrukne · link til Storbyferie.dk
Fly og hotel
Fly
Hotel
Billeje


Storbyferie.dk
rejser med fly og hotel